Fagforbund
Indhold
- Fagforbund en definition
- Definition fra Den Store Danske Encyklopædi
- Wikipedia-definition af fagforbund og fagforening
- Fagforbundets roller
- Oversigt over danske fagforbund og fagforeninger
- Organisationsgrader i Vesteuropa, opgivet som % af lønmodtagerne, der er medlemmer af en fagforening (ca. 1990)
- Nyheder fra danske medier om fagforbund og fagforeninger
- Perspektivering/problematisering af fagforbundenes rolle
- Etymologiske spor — fagforbund
- Korpus 2000 kollokationer — fagforbund & fagforening(er)
- Engelske pendanter til fagforbund
- Fagforbund & fagforeninger — relevante links
Fagforbund en definition
Ordet fagforbund betegner i nutidig sprogbrug en sammenslutning af fagforeninger. Fagforeningerne er grundstenene i den danske fagbevægelse. Fagforbund er som ofest brancheopdelt. Fagforbundende er ofte del af større karteller — hovedforbund/hovedsammenslutninger. Visse fagforbund kalder sig fagforbund, selv om de retteligt er fagforeninger. De første sammenslutninger/forbund opstod før etableringen af LO i 1898 — sammenslutningerne var af folk inden for relaterede fag, håndværksfag. Deraf betegnelsen fag-forbund. Efter liberaliseringen af fagforeningsmarkedet ses der i dag eksempler på, at folk, der arbejder på samme arbejdsplads med samme jobfunktion er organiserede i forskellige fagforeninger/fagforbund.
De fleste danske loenmodtagere er organiserede i fagforeninger og fagforbund, der arbejder for at forbedre medlemmernes vilkår, herunder løn. I andre lande organiseres brancher i større industriforbund, end vi kender det fra de danske fagforbund og fagforeninger. Udviklingingen i Danmark gå dog i retning af samarbejde i større og større konstellationer, såkaldte karteller.
På dansk grund er LO det største forbund.
Definition fra Den Store Danske Encyklopædi
"Fagforbund, landsdækkende organisation, der består af en række fagforeningen inden for et elelr flere fag eller erhverv. Et fagforbund repræsenterer sine medlemmer under indgåelse af overenskomster og i konflikter med arbejdsgiversiden samt deltager i planlægnng af fagenes eller erhvervenes uddannelse- og efteruddannelsesaktiviteter. Endelig forsøger fagforbundende at udøve politisk påvirkning over for regering og Folketing." — 'fagforbund', s. 173, bind 6.
"Formelt-organisatorisk er fagforbundet den landsdækkende organisation, mens fagforeninger (eller afdelingen) er forbundets afdeling i en region, i en by eller i de større byer en byden. […] Fagforeninger, dvs. de lokale afdelinger, er ofte formelt set selvstændige enheder, og fagforbundet er i disse tilfælde en sammenslutning af fagforeninger." ibid.
Wikipedia-definition af fagforbund og fagforening
Et fagforbund er en organisation, der har til formål at arbejde for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer. Fagforbund består typisk af en række afdelinger, almindeligvis kaldet fagforeninger.
Fagforbundets roller
Grundlæggende har lønmodtagerorganisationer såsom fagforbund fire funktioner:
1) At forbedre og forhandle om løn- og ansættelesvilkår.
2) Rekruttere, uddanne og støtte tillidsrepreasentanter, som er bindeleddet mellem de konkrete arbejdsplader og fagforbunds-organisationen.
3) Positionere medlemmernes interesser i mediebilledet og inden for det politiske system.
4) Støtte og rådgive medlemmerne i forbindelse med arbejde. I forbindelse med flere og flere sygemeldinger på grund af stress rådgiver mange fagforbund ogsaa i dag medlemmerne, evt. igennem andre aktører, om forholdet mellem arbejds- og familieliv.
5) Udbetale støtte under strejke/lovlige arbehdsstandsninger.
Oversigt over danske fagforbund og fagforeninger
Oversigt over danske fagforeninger og fagforbund
Organisationsgrader i Vesteuropa, opgivet som % af lønmodtagerne, der er medlemmer af en fagforening (ca. 1990)
Belgien, 51
Danmark, 88
Finland, 72
Frankring, 10
Italien, 39
Sverige, 83
Spanien, 11
Kilde: OECD, Danmarks Statistik, og Socialforskningsinstitutet
Nyheder fra danske medier om fagforbund og fagforeninger
DR, 2. februar, 2009 — // Kritik fra erhvervsliv og fagforbund
"Både erhvervslivet og fagforbundene ser med kritiske øjne på Skattekommissionens forslag."
DR, 18. januar, 2009 — //Fagforbund brugte 35 mio. ved valg
"Mindst ni fagforbund bragte annnoncer under sidste valg, som anbefalede kryds ved S, SF eller Enhedslisten, skriver Politiken."
Politiken, 29. november, 2008 — FOA: Fagforbund bør sikre invalidedækning
"LO-familien og den øvrige fagbevægelse bør aktivt gå ind og sikre sig, at arbejdsmarkedspensionerne invalidedækning er skruet sådan sammen, at medlemmerne ikke mister deres invalidedækning i forbindelse med alvorlig ulykke eller sygdom."
Politiken, 21. november, 2008 — Ansatte føler sig svigtet af fagforbund
"Både kurator og medarbejdere i Sterling retter skarp kritik af Dansk Funktionærforbunds klodsede forhandlingsteknik."
Berlingske, 21 november, 2008 — //Skarp kritik af fagforbunds rolle i mislæykket salg af Sterling
""Fejlen ligger hos Funktionærforbundet, som slet ikke var klar over konsekvenserne, da de valgte at droppe ud af forhandlingerne i mandags. Det var en kæmpe fadæse", siger Ursula Bresemann, som er dybt skuffet over fagforbundets rolle i sagen. Funktionærforbundet trak sig fra forhandlingerne sent mandag. […] Snet tirsdag fik Nicolas Fischer fra det andet fagforbund, HK/Privat Luftfart, imidelertid hevet parterne tilbage til forhandlingsbordet, så de 430 arbejdspladser kunne reddes. I mellemtiden nåede Axcel at aflyse en række aftaler, da kapitalfonden troede, salget var annulleret."
Politiken, 25. oktober, 2008 — Fagforbund vil ikke forkorte dagpengeperioden
"Den forkortelse af dagpengeperioden, som regeringen lægger op til, vil ikke skaffe flere ledige i job, mener fagforeninger."
FTF, 14. oktober, 2008 — Forkortelse af dagpengeperioden skaffer ikke arbejdskraft til mangelområderne
"Selv om dagpengeperioden forkortes til to år, vil det ikke skaffe flere medarbejdere til de sektorer, der mangler arbejdskraft. Fx udgør andelen af sygeplejersker og lærere kun to procent af de 19.000, som vil blive berørt. Til gengæld vil mange ufaglærte og faglærte miste retten til dagpenge"
Børsen, 2. oktober, 2008 — LO flytter fokus mod skattereformen
"Det er netop de danskere, der betaler topskat, som må af med næsten to tredjedele af den sidst tjente krone, og flere fagorganisationer under LO som Dansk Metal og NNF [Fødevareforbundet, fagforbundet for ansatte inden for fødevare- og næringsmiddelområdet], hvor næsten hver anden betaler topskat, har offentligt kritiseret topskatten"
Netavisen, 180grader.dk — Terrorstøtte tabte formandskamp i fagforbund
"Anders Olesens opbakning til columbianske terrorister og voldelige autonome var ingen sællert, da tømrere, snedkere og glarmestre i dag skulle vælge ny forbundsformand. Han tabte med et brag til sin modkandidat."
Modkraft.dk — Fagforbund splittet over FARC-støtte
"Formandsvalget i Træ-Industri-Byg er kommet til at handle om støtte til oprørsgruppen FARC. En af kandidaterne har nemlig støttet gruppen, og det splitter medlemmerne, skriver A4."
Information, 24. september, 2008 — "Svenske fagforbund åbner døren for illegale immigranter"
Business.dk, 22. september, 2008 — "Fagforbund om fyringer i Saxo Bank: Langt ude"
Berlingske Tidende, 20. september, 2008 — PR for/positionering af den faglige organisation HK:
Kære medlemmer. I vil nok synes, at det er et mærkelig spørgsmål, men hvad er en fagforening? […] En evne til at pege på problemer, som ingen andre kunne se, og som ingen derefter kunne gemme. Fagforeningen vandt stor respekt og mange sejre på denne evne, og til sidst var der ikke for at kunne andet. Eller sagt med andre ord: Vi tror, vores fagforening er en del af løsningen. Hvad tror du?
Politiken, 18. september 2008 — Fagforbund kræver markante ændringer ifm. lønkommissionen
Børsen, 17. september 2008 — "Medlemsflugten er hård ved fagforbundet for de fødevareansatte, NNF. Derfor har forbundet besluttet, at organisationen skal på slankekur. Og det kommer til at koste flere ansatte deres job, bekræfter NNF's kommunikationschef."
Politiken, 15. september 2008 — "Fagforbund fylder strejkekasserne op"
BT, 6. juli 2008 — "Strejkestop redder fagforbund fra fallit"
Perspektivering/problematisering af fagforbundenes rolle
For nogle mennesker er fagforbundende essentielle beskyttere af de svage. Andre anser fagforeninger og fagforbund for at presse loenniveauet op til urealistiske hoejder og foraarsage arbejdsloeshed.
For en perspektivering af fagforbundenes roller i det moderne samfund kombineret med oekonomiske teori kan Heathers Understanding Economics anbefales. Kapitel 11 baerer titlen "Trade Unions. Labour market manipulators?"
Etymologiske spor — fagforbund
Fag-forbund, et. (efter 1885) betegnelse for en organisation, bestaaende af flere byers fagforeninger inden for samme fag. Hag.IV.11.
Fag-forening, en. forening af arbejdere inden for et vist fag; om haandværkerlav (gilde): TroelsL.XIV.150. || næsten kun om de i nyere tid (i Danmark fra beg. af 1870'erne) dannede organiserede sammenslutninger af (en bys) arbejdere inden for et vist fag med det formaal at varetage medlemmernes interesser, især de økonomiske, og (i alm.) tillige med socialistisk tendens. Sal.VI.266.XIX.505. Mesterforeningen udpegede et Par Mestre til at forhandle med Fagforeningen om Lønforhøjelsen. AndNx.PE.III.207. jf.: Fagforeningsbevægelsen og Arbejderstandens vældige Opmarsj. Pont.LP. VIII.117.
(Kilde: Ordbog over det danske sprog)
Økonomisk og sproglig udvikling går hånd i hånd - Usenet-indlæg af Ib Baagø
Arbejdsmandsforbundet blev jo til SID, som igen blev til 3F for en halv snes år siden. Den gang fortolket som: "Fadbamser, Frikadeller og Fjams". Nu hørte jeg lige i radioens P1, at fortolkningen var
ændret til: "Friværdi, Fladskærm og Firehjulstrækker"! (Kilde Usenet)
Korpus 2000 kollokationer — fagforbund & fagforening(er)
B.T, 1988
"M.R. har i Solidaritets leder Lech Walesa altid set en ændring for at opfylde sine ambitiøse drømme om at nå til magten. Over for den sovjetiske presse har han kritiseret Walesa for dennes tanker om fagforeningens pluralisme. Da M.R. for syv år siden blev udnævnt til viceministerpræsident skrev en dansk avis følgende: "Polens nye regering, siger man, er Polens sidste chance. Hvis det er rigtigt, er der ikke mindst lagt et større ansvar på skuldrene af den 54-årige Mieczyslaw Rakowski, landets nye viceministerpræsident, hvis ansvarsområder netop er blevet fagforbund, kulturlivet og undervisning. Hvis ikke M.R. kan komme overens med arbejderne, de intellektuelle og studerende, er der ingen der kan. Det samme kan man konstatere i Polens nuværende katastrofale økonomiske og politiske situation. Det er ikke nok at udskifte en regeringschef og danne en ny regering. Ingen regering kan gennemføre deres planer og reformer uden først at vinde folkets tillid. Direktør Ejnar Lundt og advokat Robert Wakenfeldt i det nye, støjsvage fly. "
Berlingske Tidende, Styrke til at være tolerane, 1990
"Debatten om fagbevægelsen og noget af kritikken går på støtten til og samarbejdet med Socialdemokratiet, samt opretholdelsen af a-pressen. Hertil vil jeg sige: Man kan ikke forhindre, at flertallene i de demokratiske forsamlinger synes, at fagbevægelsen skal samarbejde med Socialdemokratiet. Det synes jeg også. Til gengæld kan man heller ikke forhindre, at der er nogen, som ikke vil stemme på Socialdemokratiet, og derfor heller ikke ønsker at støtte det gennem deres fagforeningskontingenter. Det er der flere fagforbund, der har taget konsekvensen af. Medlemmerne kan melde fra. Nu ser det ud til, at Socialdemokratiet og regeringen er blevet enige om et lovforslag i overensstemmelse med disse principper. Det skal hilses velkommen. Det samme gælder enigheden om åbne partiregnskaber. Et princip, arbejderbevægelsen hidtil har været meget alene om at hylde. Når det kommer til fagbevægelsens presse, er udgivelsen af den et direkte led i de faglige opgaver. Det er vigtigt at sikre, at lønmodtagerne har medier, som placerer deres vilkår og synspunkter centralt i den offentlige debat og derved er med til at præge beslutnings-processerne."
L.O. planter chef hos frisørerene, BT, 1991
"Fagbevægelsen, der er berømt for at anbringe egne folk i gode job, har slået til igen. LO-formand Finn Thorgrimsons personlige pressechef, journalist Poul Monggaard, skal være ny formand for et af de 30 fagforbund i LO-familien, Dansk Frisørforbund, med 5.000 medlemmer. Poul Monggaards eneste kendskab til det ofte kunstneriske fag er, at han hver morgen hiver en kam gennem håret. Det er da også første gang i fagbevægelsens historie, at man henter en formand for et fagforbund uden for egne fagrækker. Grinet har da også været større blandt frisørerne end forargelsen. Den stående vits, da den opsigtsvækkende afsløring kom frem, var: "Vil du klippes og vaskes, så gå til en faguddannet- vil du derimod vippes og klaskes, så gå til Poul Monggaard "."
Nu mangler han manden på gulvet, BT, 1991
"Hans Jensen- en af arkitekterne bag den modernisering af fagbevægelsen, som i 1995 vil skære LOs mere end 30 fagforbund ned til fem eller syv karteller og placere en kolossal magt hos kartelformændene. Sandsynligvis bliver den kommende fire-års periode Finn Thorgrimsons sidste som LO-formand. I 1995 tager fagbevægelsen hul på en ny epoke […] , og så vil det være naturligt at overlade roret til en anden. I 1995 vil Finn Thorgrimson også være 60 år og dermed i den alder, hvor fagbevægelsens ledere takker af. Men indtil da er Finn Thorgrimson anset i de enkelte fagforbund og på Christiansborg. Dog halter LO-formandens popularitet på ét område- det vigtigste: Forholdet til de 1,4 millioner medlemmer. LO-formanden har ikke slået igennem til " manden på gulvet ". På trods af sin fortid som siD-arbejdsmand i Kastrup på Amager. Hvad Finn Thorgrimson ikke har vundet hos sine medlemmer har han til gengæld opnået blandt de borgerlige regeringspartier. Konservative og Venstre-ministre karakteriserer LO-formanden som reel, ordholdende, konstruktiv og målrettet. Store ord i den politiske andedam. Og borgerlige politikere hæfter sig ved, at hvor LO tidligere var stopklodsen for forhandlinger hen over midten i dansk politik, er LO i dag en af brobyggerne. "
Engelske pendanter til fagforbund
affiliated union, confederation, craft union, national centre.
Kilde Websters Dictionary
Fagforbund & fagforeninger — relevante links
Landsorganisationen i Danmark LO
Om fagforbund & faglige foreninger inden for området næringsmidler, nydelsesmidler & fødevarer Forbund inden for Ernæring & Fødevarer - fx Fødevareforbundet
Oprettet og redigeret af Bergholt